Afskydning af bukke - Råd til bukkejagten ?

Introduktion 

Vi skriver juni , og den danske bukkejagt har været i fuld gang i nogle uger nu, hvilket selvfølgelig betyder, at der er nedlagt en god portion bukke af forskellige alder, størrelse, og sundhedsmæssig forfatning. Alle disse bukke er skudt af forskellige årsager, hvilket ofte giver grobund for en god diskussion på de forskellige sociale medier, for hvilke bukke var egentligt de rigtige at skyde?  Det spørgsmål har jeg set stillet et utal af gange efterhånden, og det, jeg har oplevet, er, at jeg bliver mere og mere forvirret hver gang, eftersom der kommer ligeså mange forskellige svar, som der er jægere.

Denne forvirring vil jeg gerne prøve at afhjælpe, og jeg er derfor gået i alliance med Danmarks nok førende ekspert på råvildt og afskydning af samme, nemlig Kim Lindgren. En af grundene til at lytte til Kim er, at hans viden kommer fra årevis af praktisk erfaring og ikke kun fra teoretisk lærdom. Han har nemlig, blandt meget andet, arbejdet som skytte på flere af Danmarks mest kendte råvildtterræner og har i sit virke opbygget nogle af de sundeste bestande og de største bukke i DK.   

 

Jeg vil her i artiklen tage dig igennem forskellige parametre af bukkejagten, jeg kommer blandt andet ind på store bukke, vurdering af alder, korrekt afskydning med meget mere. Det allerførste jeg godt vil sige er, at jeg på ingen måde skal gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt og forkert for netop dig. Jeg vil dog belyse nogle emner i bukkejagten, som måske kan gøre, at vi i fremtiden får en endnu sundere råvildtbestand, og hvem ved, måske nogle større bukke.

Afskydningsplan

En god ide, når der er tale om bukkejagt, ja faktisk jagt generelt, er at gøre sig nogle tanker omkring hvilke dyr, der skal skydes. Dette er der sikkert mange, som allerede gør, men der er også eksempler på jægere, som ikke gør. Her kan jeg starte med mig selv og det jagtkonsortium, jeg er med i, for her har vi altid i fællesskab besluttet, hvor mange bukke vi vil skyde, men vi har aldrig gjort noget særligt i på forhånd at vurdere hvilke bukke, vi så skal gå efter, og det er måske en fejl. For som jægere forpligter vi os til at afskyde vildt på en så naturlig måde som overhovedet muligt, så vi kan bevare sunde og stærke dyr i vores bestande.

For at kunne lave en afskydningsplan kræver det, at du har et vist kendskab til hvilke bukke, som går på dit revir. Dette kan løses på flere måder. Blandt andet har udviklingen af vildtkameraer gjort det muligt at følge med i, hvad der rører sig på reviret, eller i hvert fald dele af det, på trods af at I måske ikke kommer ud og kigger hver aften. Den bedste og mest givende måde er dog altid at bruge så meget tid på reviret som overhovedet muligt. For ikke nok med at du vil opdage mange dyr, du vil også bedre kunne bedømme bukkene på vigtige parametre som for eksempel adfærd, sundhed, skader, og alder. Så brug tiden op til bukkejagten på at komme ud med kikkerten og lær mere om dit terræn.

Hvis du har muligheden, er det en formidabel ide at lave en flerårig plan for din afskydning. I et sådant tilfælde er det så yderst vigtigt, at planen holdes ihvertfald to år, så resultaterne kan analyseres og vurderes, hvorefter planen så kan ændres, hvis resultatet ikke er som ønsket. Prøv det, det er sjovt og spændende at gøre lidt ekstra for jagten.

Hvilke bukke bør jeg så skyde?

Først og fremmest skal du huske, at din førsteprioritet for afskydningen bør være at have sunde og stærke dyr. Derefter kan du begynde at ”lege” med trofæerne, som jo ikke nødvendigvis er et tegn på stærke dyr.

Med dette i mente, bør vi som jægere altid at afskyde dyr, som sundhedsmæssigt, er i decideret dårlig forfatning. Dette kan betyde mange ting, da dyrene kan være dårlige af mange grunde, her er dog en liste med ting, som hver danner grundlag for at det givne dyr bør skydes bort, også selv om trofæmæssigt er en lovende buk. (Husk at lovende bukke ikke er lovende i avlen, hvis de er i dårlig forfatning – tænk altid sundhed før trofæ)

• Råvildt, som er små af krop i.f.t. deres alder
• Råvildt med snabelsko eller tendens til dette
• Råvildt med pelsproblemer
• Råvildt, som ser usle ud
• Råvildt, som virker afmagret
• Råvildt, med diarré
• Råvildt, som virker usunde
• Råvildt, som er trafikskadede
• Råvildt med andre skader, som kan hæmme dyrets livs- eller levebetingelser.

(Råvildt.dk)

Som tillæg til listen har Kim Lindgren benyttet sig af en simpel afskydningsmetode, som lyder sådan her: ”Når man har spottet et dyr, og man skal vurdere om, det skal afskydes eller ej, skal man i samme sekund, man ser dyret i kikkerten, være overbevist om, at dette dyr er kernesundt – ellers afskydes dyret. Det er bedre at afskyde ét sundt dyr for meget end ét dårligt dyr for lidt.” Dog tager denne model mest højde for afskydning af efterårsdyr – men principperne er de samme.

Skulle du komme i en situation, hvor du har skudt et dårligt dyr, som du er i tvivl om hvad fejler, og om kødet kan spises - så prøv at læs vores indlæg om råvildtsygdomme

Efter at du har skudt eventuelt syge dyr bort, så kan du begynde at gøre dig overvejelser om hvilke bukke, der skal skydes, blandt andet ud fra trofæstørrelsen. Her skal du først spørge dig selv om, hvad du håber resultatet af din afskydning skal være - er det kød i fryseren, den gode oplevelse, eller vil du lave medaljebukke til fremtiden? Alt efter hvad du vælger, så er der forskellige modeller, og igen, jeg vil ikke gøre mig til dommer for hvad der er bedst, for jeg er af den overbevisning, at skyder du en buk, som du selv oplever som den rigtige, ja så er det nok den rigtige buk for dig at skyde. Jeg vælger her at gå videre med hvilke overvejelser, du kan gøre dig for at lave store bukke i fremtiden.

Huskeregler til at lave medaljebukke

Af Kim Lindgren – Raavildt.dk

Skyd ikke årsbukken

For at lave store bukke skal du have mange bukke at vælge imellem, og derfor bør du ikke bortskyde etårsbukke/spidsbukke, medmindre de er i dårlig stand, for eksempel meget små af krop. Husk på, at der er masser af tid til at selektere i årsbukkene i de efterfølgende år, hvis ikke de viser trofæmæssigt potentiale.

En buk bliver sjældent mindre året efter

Husk på at en buk bliver sjældent mindre ved at give den et år mere, så du behøver ikke at skyde en buk, der sætter godt op. For eksempel skal du indstille dig på at lade en bronzemedalje gå, hvis du vil skyde guldbukke, da chancen er, at bronzen bliver endnu større året efter, og endnu vigtigere, så har en potentiel medaljebuk jo netop bevist, at den har de “ønskede gode gener”, som vi ikke kan få nok af i vores råvildtstamme.

Vurdering af opsatsens tykkelse

For at en moden buk kan betegnes som lovende eller som medaljebuk, skal bredden på middelstangen, over rosenkransene, være mindst ligeså bred (eller bredere) end bukkeøjets vandrette diameter (fra forkant til bagkant af øjenhulen).

Vær selektiv i afskydning af hundyr

Husk på at hundyrene er ligeså meget værd genetisk, som bukkene er. Koncentrer derfor din afskydning af hundyr omkring gammelråer, og dårlige dyr. Stærke bukke og stærke hundyr, giver de bedste betingelser for fremtidens bestand

Afskyd skånsomt i de gode områder

Hvis du har et par stærke bukke gående på dit jagtrevir, er det også sikkert, at disse stærke bukke (store trofæer) får beslået hundyr i samme område. Man kan derfor kun håbe på, at disse hundyr også har de gode genetiske anlæg, som giver store opsatser. Derfor bør du være skånsom i afskydningen af hundyr/lam i de specifikke områder, hvor de stærke bukke med store trofæer har stået i brunsttiden. Dette kan kun praktiseres i starten af efterårsjagten, da råvildtet senere danner større spring, og man derved ikke på samme måde kan selektere afskydningen, hvorfor det er meget vigtigt, at hovedparten af afskydningen af efterårsdyr sker i oktober måned.

At følge disse huskeregler er ikke ensbetydende med, at alle dine bukke bliver medaljebukke, men der er i hvert fald basis for, at de store bukke, du har på det revir, opnår deres fulde potentiale med denne model.

Aldersbestemmelse af bukke

Nu har jeg skrevet lidt om unge og ældre dyr, og om hvilke man med fordel kan bestræbe sig på at skyde, men hvordan er det egentligt lige, man kender forskel? Igen et spørgsmål med mange forskellige svar, hvor nogle helt sikkert er mere rigtige end andre. Jeg har valgt at holde mig til de kommentarer, jeg har fået fra Kim Lindgren for ikke blot at skyde i øst og vest.

Det første, jeg kan sige, er, at mange jægere mener, at man kan vurdere bukkens alder ud fra tandsliddet, altså når bukken er død, hvilket jo først og fremmest ikke hjælper afskydningen. Derudover er det på ingen måde en sikker metode at benytte sig af, da der spiller utroligt mange faktorer ind på, hvordan bukkens tænder slides. Jeg mener selv, at man med lidt øvelse kan vurdere, om bukken er ung, mellem eller gammel, men meget nærmere en bestemt alder kommer jeg i hvert fald ikke.

Her kommer Kims råd til at vurdere bukkens alder i live. Det er trods alt der, det giver mest mening i forhold til afskydning. Det skal siges, at der på ingen måde findes noget facit på, hvordan en gammel buk ser ud, og derfor skal disse råd også opfattes som vejledende og altså ikke danne grundlag for hele beslutningen om at skyde en given buk.

Nedsunkne rosenkranse: Kan ofte ses på ældre bukke, og derfor kan det i visse tilfælde indikere at det er en ældre buk man har med at gøre. Husk dog på at det skal holdes op med alle andre faktorer, da unge bukke altså også kan have nedsunkne rosenkranse, og ældre bukke ikke nødvendigvis har det.

Tykkelsen på halsen: Er også en ting man kan kigge på, da ældre bukke, ligesom ved mange andre dyr, ofte har en noget tykkere hals, end yngre bukke.

Adfærd:Bukkens adfærd er en væsentlig faktor i bedømmelsen af dyret. Ofte vil ældre bukke være mere territoriehævdende og kan for eksempel ses jage med yngre bukke. Kim fortæller desuden, at de steder, han forvalter råvildtet,  bortskydes bukke, som er meget territoriehævdende så tidligt som muligt, simpelthen for at give plads til flere dyr.

Til sidst er der kun at sige, at det allerbedste, du kan gøre, er at bruge så meget tid som muligt på dit revir og på at observere råvildt generelt, da det i sidste ende er dine egne observationer, der afgør, om en buk skal skydes. Husk at Kims erfaringer kommer fra et helt arbejdsliv med råvildt i fokus, så det er altså flere års observationer, der danner grobund for hans viden.

Afrunding

Jeg håber, at dette indlæg har været dig til hjælp. Jeg er i hvert fald selv blevet klogere af at undersøge emnet. Husk på, at selv om man kan gøre både det ene og det andet, så er den rigtige buk lige præcis den buk, du ønsker at skyde. Det, jeg håber allermest på, at du som jæger tager med herfra, er, at en stærk buk først og fremmest er en sund buk. Så husk at bortskyde de dårlige dyr først.

Hvis du er blevet nysgerrig på forvaltningen af bukke og råvildtet generelt, så er der mulighed for at få Kim Lindgren ud og holde foredrag, for eksempel i din lokale jagtforening eller i dit konsortium. Alle informationer herom findes på siden www.raavildt.dk.

Knæk og Bræk derude

Rasmus Nielsen