Råvildtsygdomme - kan kødet spises ?
Både her i foråret, hvor bukkejagten finder sted, og i løbet af efteråret, ser jeg ofte jægere, der spørger ind til det råvildt, de har skudt. Mange gange omhandler spørgsmålene, om de dyr, de har skudt er syge, og om de egner sig til kødgryderne. Det kan eksempelvis være, at den pågældende jæger mener, at dyret ser skravlet ud, eller måske er der fundet noget mistænkeligt under opbrækning, som gør, at man bliver i tvivl om, hvorvidt kødet kan spises. Jeg vil i dette indlæg forsøge at afklare dette spørgsmål for nogle af de mest udbredte sygdomme, der findes i vores råvildt, og specielt dem, jeg har oplevet, at jægere spørger ind til her i bukkejagten.
Da jeg hverken er læge eller dyrlæge, men blot jæger ligesom dig, så har jeg draget på flere fagpersoner, og ud fra deres erfaringer stykket nogle tommelfingerregler sammen.
Jeg har blandt andet været i dialog med DTU - Veterinærinstituttet, som også venligst har udlånt samtlige billeder i indlægget
Pelslus
Kan dyret spises: JA
En af de sygdomme, som råvildtet i Danmark desværre ofte er angrebet af, er pelslus. Pelslusen er en lille parasit på ca. 2 mm, som lever af hår og døde hudceller, især hos råvildtet. Råvildt som er angrebet af pelslus, er ofte let at kende, da angrebet resulterer i bare/nøgne pletter, især på dyrenes frontparti, altså hals, omkring boven og ned på bringen. Det er oftest i perioden for vinterpels, at dyrene angribes.
Et dyr som er hårdt angrebet af pelslus kan se meget ”skravlet” ud, hvilket ofte får jægere til at stille spørgsmålet: er dyret sygt, og kan det spises??
Svaret hertil er heldigvis positivt, for der er intet i vejen for at spise hele dyret, endda selv om, at det er hårdt angrebet.
Rådyr - angrebet af pelslus
Svælgbremse – larver
Kan dyret spises: JA
Svælgbremselarver er noget flere danske jægere i perioder oplever i deres råvildt. Svælgbremsehunnen smider sine larver lige efter klækning. Disse bittesmå larver smides tæt på råvildtets snude, hvorefter de kravler ind og sætter sig fast i dyrest næsehule. Her udvikler de sig til 2. stadie, og kravler da til dyrets svælg, hvor de opholder sig resten af tiden, de er i dyret.
Dyr som er angrebet af svælgbremser opdages ofte i bukkejagten, da det er i denne periode, at larverne vokser. De ramte dyr vil ofte kunne kendes ved, at de går og ryster hovedet fra side til side, og udstøder lyde, som mest minder om en blanding af et host og nys.
Mange jægere opdager larverne ved klargøring af sommerbukkens trofæ, og det er på ingen måde et lækkert syn at se de 3 cm store larver fylde dyrets svælg. Dette syn leder mange jægere til at spørge, om dyret kan spises.
Svaret hertil er heldigvis ja, da larverne ingen skade gør på kødet, og hele dyret kan derfor roligt bruges i køkkenet.
Tarmbetændelse – diarré
Kan dyret spises: NEJ
Et af de syn, der virkelig gør ondt på en jæger, er et stykke afmagret råvildt med diarré ned af hele bagpartiet. Det er et syn, som især fynboerne har været vant til under ”den fynske råvildtsyge”, og også et syn, som desværre stadig opleves af jægere i hele landet.
Hvis man ser et dyr med de ovennævnte symptomer, så skyldes det ofte en tarmbetændelse, og ofte vil et hurtigt kig på dyrets indvolde afsløre uregelmæssigheder. I et sådant tilfælde er dyret ikke egnet til at spise, og det anbefales, at dyret indsendes til DTU, Vildtsundhed.dk
Rådyr - med tarmbetændelse
Flere sygdomme
Lymfekræft – dyret kan ikke spises
Lymfeknudekræft hos råvildt er mig bekendt ikke særligt udbredt i den danske råvildtstamme, men skulle du alligevel støde på det, så bør dyret ikke spises, og skal i stedet sendes til DTU, Vildtsunhed.dk.
Kræften kan som set på dette billede, og forveksles med tuberkuloses.
Tuberkulose – dyret kan ikke spises
Tuberkuloses er en bakterieinfektion, som angriber dyrets lymfeknuder, og indre organer. Dette kommer til udtryk ved pus-fyldte bylder i det ramte område, ofte spredt i flere af dyrets organer.
Tuberkuloses kan smitte mennesker, og i den forbindelse føre til alvorlig sygdom. Derfor bør vildtet ved enhver mistanke om tuberkulose ikke spises, og det bør enten destrueres, eller sendes helt til DTU, Vildtsundhed.dk
Normale og syge organer
Herunder vil jeg, ganske kort, liste en række billeder af raske og syge organer med en kort kommentar til hver, så du som jæger får endnu nemmere ved at se forskel.
Her ses et normalt sæt hjerte og lunger
Lunger
Lunge med lungeorm og løbetarmorm - dyret kan spises
Lunge med plamager, som følge af massivt angreb af parasitter - dyret kan spises
Lunge med bylder, som følge af parasitter - dyret kan spises
Lever
Rask lever
Lever med blodforgiftning - dyret kan ikke spises
Lever med stor væskefyldt blære - leveren skal kasseres - kødet kan spises
Milt
Jeg håber at dette indlæg har været nyttigt for dig, og at det kan hjælpe dig med fremtidig spørgsmål. Hvis du alligevel en dag ender med at befinde dig i en tvivlsom situation, så er mit klare råd at tage fat i folkene hos DTU - vildtsundhed.dk, det er professionelle folk, som arbejde med disse sager, hver eneste dag. Husk også at indsende sygt vildt til dem, så vi i fremtiden kan blive endnu klogere på hvad der sker i vores natur.
Knæk og Bræk
Rasmus Nielsen