Våbenskabe

Filtrer

      Køb et billigt våbenskab online

      Her på siden kan du finde et bredt udvalg af billige våbenskabe i høj kvalitet fra anerkendte mærker. Hos HUNTERS’ POINT er vi ganske konkurrencedygtige, og du kan blandt andet få et billigt våbenskab til priser under 5.000 kroner inklusiv fragt – leveret lige til døren med en fragtmand. Dét er billigt, men hvis du finder et våbenskab, som vi forhandler, billigere et andet sted, så kan vi prismatche. På den måde er du altid garanteret den billigste pris på markedet. Nemmere bliver det ikke at købe våbenskab online.

      Vælg et våbenskab til sikker opbevaring af dine våben

      Når du ejer våben, er det lovpligtigt - ved permanent opbevaring - at opbevare våbnene i et våbenskab eller et boksrum for både din og andres sikkerhed. Det er vigtigt, at du stiller våbenskabet et forsvarligt sted, der ikke er tilgængelig for uvedkommende. Vi anbefaler derfor, at du placerer våbenskabet i et rum, hvor skabet ikke er synligt for forbipasserende, og skabet står et sted, hvor du befinder dig flere gange om dagen. 

      Hvor meget plads skal jeg bruge i våbenskabet?

      Hos HUNTERS’ POINT har vi våbenskabe i forskellige størrelser med plads til mellem 5 og 16 våben, så du kan købe en model til netop dit behov og dit lager af våben. Vi vil dog altid anbefale dig, at du køber et våbenskab med rigeligt af plads til alle dine rifler, luftgeværer, optik og andet, du opbevarer i skabet.

      Eksempelvis er et våbenskab med plads til otte våben fint, hvis du har otte styks, men har du pladsen til det, vil vi anbefale dig at købe et våbenskab med plads til 10 våben. Det skyldes, at pladsen hurtigt bliver trang, når du fylder våben i dit våbenskab – og skal du have ammunition til hagl og riffel i, fylder det også hurtigt våbenskabet op. Ligeledes er det dejligt at kunne gemme høreværn, skydebriller og så videre væk i skabet, så det hele er samlet.

      Vælg mellem forskellige størrelser våbenskabe her på siden

      Som jæger får man også hurtigt en samlermani, og derfor kan det altså ikke understreges nok, at det er vigtigt med god plads i våbenskabet. Så ideelt set køber du et våbenskab med 10 våben - har du mere end 10 våben, kan du tage et kig på de større våbenskabe. 

      Er pladsen trang, eller skal du have våbenskabet løftet op i en lejlighed? Så har vi selvfølgelig også små våbenskabe til det formål. Et lille våbenskab kan for eksempel være en smal model med plads til fem våben.

      Nøgle- eller kodelås på dit våbenskab?

      Foretrækker du nøgle- eller kodelås på dit våbenskab? Uanset hvordan du gerne vil låse dit våbenskab op, kan du finde et skab her på siden, der lever op til dine krav. Du kan nemlig selv vælge, om du vil bruge en nøgle eller kode til at låse skabet op ved alle vores modeller her på siden. En kodelås er lidt dyrere end en nøglelås, men til gengæld kan du til hver en tid låse skabet op - såfremt du kan huske koden - og du har altså ikke en nøgle, som du skal passe ekstra godt på.

      Klik på det produkt, du skal bruge, og vælg hvilken type lås, du gerne vil have til dit nye våbenskab - begge muligheder er godkendte til alle typer våbenskabe. 

      Skarpe priser på nye våbenskabe

      Hos HUNTERS’ POINT kan du uden tvivl finde nogle af de skarpeste priser på nye våbenskabe, og du behøver derfor ikke købe et brugt. Vores priser starter under 4.000 kroner, hvor du eksempelvis kan købe et kompakt våbenskab med plads til fem våben. 

      Med en så skarp pris på et våbenskab behøver du end ikke at købe et brugt et. I stedet for kan du nyde fornøjelsen af et helt nyt våbenskab, der er godkendt til sikker opbevaring af våben. Udforsk udvalget her på siden, og bestil et våbenskab til levering ved din kantsten i dag.

      Våbenskab regler – SKAFOR BLÅ våbenskab eller nyt våbenskab?

      Vi bliver ofte spurgt, hvordan våbenskab reglerne er. Reglerne for våbenskabe er sådan, at du i dag skal købe våbenskabe og pistolskabe, der er godkendt efter den nye lovpligtige standard EN 1143-1 grad 0, samt de tilsvarende SS3492 eller SSF3492 standarder. Er du i tvivl om reglerne, kan du kontakte vores kundeservice.

      Nyt eller brugt våbenskab?

      Standarderne, der trådte i kraft fra den 1. januar 2016, afløser den gamle SKAFOR BLÅ standard, som er den standard, de gamle SKAFOR BLÅ våbenskabe er godkendt efter. Det vil i samtlige tilfælde også være et SKAFOR BLÅ, du får, hvis du køber et brugt våbenskab, hvilket betyder, at skabet ikke lever op til de nye standarder. 

      Du kan dog fortsat opbevare dine våben i et våbenskab med SKAFOR BLÅ godkendelse, men du skal være opmærksom på, at forsikringsselskaberne ikke er forpligtede til at dække våbenskabe, der følger den gamle standard. 

      Vi anbefaler derfor, at du anskaffer dig et våbenskab, der er godkendt efter de nye EN 1143-1 grad 0, SS3492 eller SSF3492 standarder, som våbenskabene her på siden er. Våbenskabene hos HUNTERS’ POINT er godkendt af Forsikring og Pension, så du kan med ro i maven opbevare dine våben ganske sikkert med et skab fra os.