På ordrer over 499,-
Gratis fragt til GLS pakkeshop, når du handler for over 499,-
1-3 dages levering
Vi leverer lynhurtigt - og holder dig selvfølgelig opdateret undervejs
Gratis ombytning
Har du købt det forkerte? Bare rolig, det er nemt at ombytte og returnere
Vi er altid klar til at hjælpe!
Du er altid velkommen til at skrive til os på support@hunterspoint.dk.
På ordrer over 499,-
1-3 dages levering
Gratis ombytning
Vi er altid klar til at hjælpe!
Beskrivelse
I et underholdende og ligetil sprog – uden løftede pegefingre og selvhøjtidelighed – inspirerer en af Danmarks mest kendte hundetrænere Rolf Andersen dig til at Få den jagtkammerat du fortjener. Enkle trin for trin-anvisninger forklarer, hvordan en jagthund præges og trænes i uddannelsen fra hvalp til fuldbefaren jagthund – og prøvehund hvis det er ambitionen.
Bogens emner spænder fra at sørge for, hunden ikke bliver skudræd, til at den kan dirigeres, apportere ordentligt og finder glæde ved jagtarbejdet med sin fører. Takt og tone på jagt bliver også omtalt, ligesom den sidste tid med en gammel jagtkammerat bliver behandlet.
Få den jagtkammerat du fortjener giver ganske simpelt en opskrift på, hvordan den indledende opdragelse af den ny lille hvalp bør foregå, hvordan den roligt bør introduceres for jagt, hvordan knaldapporteringer undgås, føreropmærksomhed opnås, samtidig med at familielivet kan bevares.
Bogen er smukt og rigt illustreret af fotograf Jacob Boserup.
Rolf Andersen har tidligere udgivet den anmelderroste Få den hund du fortjener om træning og opdragelse af familiehunde.
Udpluk af anmeldelser af Få den jagtkammerat du fortjener:
”… Rolf Andersen har trænet hunde – og ikke mindst deres ejere – i de seneste 20 år. Han har optrådt med sine gode hundetræningsråd i radio og tv og har tidligere udgivet ”Få den hund du fortjener”, der handler om træning af familiehunde. Hans succes skyldes uden tvivl til dels den underholdende måde, han videregiver sine råd på.” - Fyns Amts Avis, 4 ud af 6 stjerner
”… Lad det være sagt straks: Rolf Andersens lille bog vil kunne læses med stort udbytte af alle, der har en jagthund. Og ikke mindst af jægere, der går med en drøm om at anskaffe sig en firbenet jagtkammerat." - Magasinet JÆGER
"... skrevet uden løftede pegefingre og med masser af humor og kærlighed til de hunde, han træner ... fin og let at gå til og med en masse enkle og gode trin for trin-anvisninger." - Ugebladet SØNDAG
"... kan bruges af alle, der gerne vil have et sjovere og mere harmonisk liv med deres hund ... kort og letlæst ... man behøver ikke at gå på jagt for at få gavn af Rolf Andersens bog." - Det Grønne Område
”… God, moderne, anvendelig og letlæst bog, der giver den nye hvalpeejer råd om alt vedrørende træning af en jagthund.” - Jørgen Bartholdy, lektørudtalelse DBC
Udgivet: 3. september 2012
ISBN: 978-87-92888-22-8