Lommekikkerter

Filtrer

      Populære produkter

      38 produkter

      38 produkter


      Lommekikkerter

      Hos HUNTERS’ POINT fører vi et stort sortiment af kikkerter. Det inkluderer også et interessant udvalg bestående af lommekikkerter. Hvis du leder efter en ny lommekikkert, er du derfor kommet til det rette sted. På denne side finder du et bredt spektrum af modeller, hvorfor der selvfølgelig også er en, der tiltaler dig.

      Vores udvalg udgøres af lommekikkerter fra en række af markedets mest velrenommerede brands. Det tæller brands såsom Vortex Optics, Vanguard, Asphen og Steiner. Derfor er du garanteret, at hver enkelt kompakt kikkert her på siden, er i en fortrinlig kvalitet.

      Hvordan finder jeg den rette lommekikkert?

      Der er flere faktorer, der er vigtige, når du skal vælge en lille kikkert. De fleste vil gerne bruge den i naturen, hvorfor det er vigtigt, at den er vandtæt. Det gør sig også gældende, hvis din mini kikkert skal bruges til at gå på jagt med. Her skal den dog ikke kun være vandtæt, men også robust, så den holder til den hårde brug.

      Desuden er det også vigtigt, at man gør op med sig selv, hvilken størrelse den skal have. Kikkerterne fås i et hav af størrelser, men de er dog sjældent større end, at de kan være i en lomme. Typisk skal man dog forvente at måtte gå på en kende på kompromis med kvaliteten, hvis man beslutter sig for at vælge en lille kikkert.

      Har man ikke det store behov for en meget lysstærk kikkert, er der dog intet problem ved at vælge en mindre kikkert såsom en lommekikkert.

      Hvilken forstørrelse skal jeg vælge?

      Lommekikkerter kan fås med flere forskellige forstørrelser. De befinder sig dog typisk mellem 6x og 10x. Her på siden vil vi gerne anbefale, at du ser nærmere på de kikkerter, der har en forstørrelse på 8x og 10x. Det er en god forstørrelse, der gør, at du kan bruge din kikkert til flere forskellige formål, såfremt dette er et ønske.

      Det anbefales dog ikke, at man kommer over en forstørrelse, der lyder på 10x. Du får selvfølgelig en kikkert, der har en større forstørrelse, men det bliver også sværere at holde den stille. Derfor er det ikke en god idé med så stor en forstørrelse, da det kan give behov for et stativ – og så falmer idéen med en mini kikkert.

      Hvad koster en lommekikkert?

      Der er mange, der gerne vil vide, hvad de skal forvente at skulle betale for en lommekikkert. Det er dog ikke et spørgsmål, der kan gives et konkret svar på. Det skyldes, at der er stor forskel på de mange modeller, og derfor er der naturligvis også forskel på priserne. Derfor er det også en faktor, du er nødt til at overveje.

      Generelt anbefales det dog, at du forsøger at holde dig over 1.300 - 1.400 kr., idet du får betydeligt mere for dine penge, end hvis du vælger en kikkert, der koster mindre end 1.000 kr. Heldigvis er der rig mulighed for at finde kikkerter, der kun koster i omegnen af 1.300 - 1.400 kr., som fortsat byder på en fortrinlig kvalitet.

      Blandt andet kan du vælge at tage et kig på vores modeller fra Vortex Optics. Her får du ikke kun en suveræn kvalitet, men også en livslang garanti. Derfor er dine penge godt givet ud, hvis du vælger en sådan kikkert. Du er endda så heldig, at vi fører en stor del af deres sortiment her hos HUNTERS’ POINT.

      I stedet for at have fokus på en lav pris, er du bedre stillet ved at holde øje med et lille kikkert tilbud, du kan gøre brug af. At købe en god model på tilbud, er den bedste måde at investere dine penge på.