Jagtkikkerter

Filtrer
1 produkt

1 produkt


Gå på opdagelse i et bredt udvalg af jagtkikkerter

Er du på udkig efter en fiks kikkert til at finde dit bytte på jagtturen, se fiskene i horisonten, beundre den smukke udsigt fra bjergtoppen eller til at udforske det smukke fugleliv? Så er du kommet til det rette sted. 

Hos HUNTERS’ POINT finder du et af landets største udvalg af jagtkikkerter, hvorfor du naturligvis også finder en jagtkikkert, der harmonerer med dine kriterier og præferencer. Om det er en håndholdt kikkert, en kikkert med indbygget afstandsmåler til at sætte på riflen eller en lysstærk kikkert, så har vi det. 

Alle kikkerter i vores udvalg er fremstillet af velrenommerede producenter, så du er sikret god kvalitet fra inderst til yderst, der kan holde til flere års eventyr. Det inkluderer blandt andet Vortex Optics, der er kendt for at lave kikkerter i høj kvalitet, specielt egnet til friluftslivet. 

Hvilken kikkert skal jeg vælge til jagt?

Det korte svar er, at til jagt anbefaler vi en holdbar, vandtæt kikkert med 8x42 eller 10x42 forstørrelse og objektivdiameter, så du opnår en passende forstørrelse og lysstyrke til at finde dit bytte på længere afstande. Med denne størrelse er kikkerten også bærbar på jagtturen. 

Få et mere uddybende svar her på siden.

Hvad betyder de to tal på min jagtkikkert?

Når du kigger på en jagtkikkert, vil du helt sikkert støde på tal som 8x42, 10x42 og så videre. Det første tal fortæller forstørrelsen på din jagtkikkert. Det vil sige, hvor meget kikkerten forstørrer det, du ser. Samtidig udtrykker det andet tal, størrelsen på den forreste objektivlinses diameter i millimeter, og dermed hvor lysfølsom kikkerten er. 

Det vil altså sige, at en 8x42 kikkert har 8 gange forstørrelse og en objektivdiameter på 42 mm. Begge tal er meget afgørende for jagtkikkertens egenskaber, og derfor er det vigtigt, at du vælger den jagtkikkert, der passer bedst til dine behov.

  • Hvad betyder forstørrelsen på min jagtkikkert? 

En forstørrelse på 8x vil sige, at det objekt, du ser gennem kikkerten, fremstår otte gange større, end det er i virkeligheden. Ser du et rådyr på 200 meters afstand, vil det i kikkerten fremstå som om, at det står 25 meter fra dig. Vælger du en kikkert med 10x forstørrelse, vil det ligne, at for eksempel en fugl blot er 20 meter fra dig. 

Udforsk også vores fuglekikkerter her, hvis kikkerten skal bruges til at udforske de smukke dyr i luften.

  • Hvad betyder objektivdiameteren på min jagtkikkert
  • Hvis du vælger en objektivdiameter med en større diameter, slipper mere lys ind, ergo vil kikkerten give et bedre billede i dårligere lysforhold. Hvis du derfor har valgt en jagtkikkert med en stor linsediameter, får du et bedre billede både før solopgang og efter solnedgang. Derfor skal du vurdere, hvorvidt du skal bruge kikkerten under dårlige lysforhold, for at vide, hvor stor din linses diameter skal være. 

    Både forstørrelse og objektivdiameter er to vigtige faktorer at overveje, når du skal vælge din nye jagtkikkert - afhængigt af dine jagtforhold og præferencer kan disse mål nemlig variere. Vær dog opmærksom på, at jo større disse to tal er, jo større og tungere bliver din kikkert også. 

    Hvilken forstørrelse og objektivdiameter skal jeg vælge?

    Har du ikke et specifikt type jagt eller specifikke udendørsaktiviteter, kikkerten skal bruges til, anbefaler vi generelt, at du vælger en jagtkikkert, der er 8x eller 10x i forstørrelsen og mellem 35 mm - 45 mm i linsens diametermål. Fordelen ved at vælge en jagtkikkert i denne størrelse, kan du blive klogere på herunder. 

    Få skarpe og detaljerede billeder med en 10x og 8x forstørrelse 

    Selvfølgelig kan man blive fristet til at vælge en stor forstørrelse og objektivdiameter for at få et bredt synsfelt samt skarpe og detaljerede billeder. Udfordringen med en stor forstørrelse er dog, at kikkerten bliver mere følsom over for bevægelser og generel uro fra dine hænder. Det kan resultere i en dårligere brugeroplevelse, da motivet ganske enkelt bevæger sig for meget rundt, til at du vil kunne få et detaljeret billede. 

    Hvis du derfor vælger en kikkert, der har en forstørrelse på otte eller ti gange, kan du være mere tryg, da det er en kikkert og en forstørrelse, der er nem at håndtere. Derfor egner den sig også meget til jagt. En kikkert med forstørrelse på 15x, kræver derimod, at du benytter et stativ for at få skarpe billeder, hvilket er svært at bringe med på dine eventyr, hvor du er på farten og hurtigt skal panorere terrænet med jagtkikkerten. 

    Få et godt lysindfald og en bærbar størrelse med vores jagtkikkerter

    Hvis du vælger en kikkert, der har en stor objektivdiameter, bliver kikkerten også større og tungere, hvilket kan betyde, at den er svær at have med rundt på dine eventyr. For at jagtkikkerten derfor ikke bliver for tung og stor, anbefaler vi, at kikkerten til jagt er under 45 mm i diameter. Samtidig anbefaler vi, at den er over 35 mm, da en jagtkikkert under 35mm i linsens diameter vil gøre det svært at se i mørkere omgivelser. 

    Vælg en kompakt jagtkikkert, når du er på farten

    Selvom vi generelt anbefaler kikkerter i en størrelse af 10x og 8x og en linse-diameter på 35-45 mm, så betyder dette ikke, at disse kikkerter har den ideelle fysiske størrelse til alle typer formål. Det er derfor også vigtigt, at du overvejer størrelsen og modellen på din jagtkikkert. 

  • Kompakt kikkert: Hvis du ved, at du skal have jagtkikkerteren med på længere ture, er det bedst at vælge en kompakt kikkert. Den er typisk så let, at den bæres rundt om halsen med en kikkertrem eller på hoften i en bæltetaske. De typiske modeller hedder 8x25 eller 10x25. Det betyder, at det er en kompakt kikkert, men at frontlinsen ikke er specielt lysstærk som følge af størrelsen.
  • En stor kikkert: Gør du brug af et kikkertstativ, eller har du en anden form for stabilt underlag, kan du sagtens vælge en stor kikkert med en forstørrelse på helt op til 30x og en linse diameter på over 50 mm. På den måde får du et meget detaljeret billede, så du kan føle, at du står lige foran den natur, du studerer. Denne kikkert kræver dog, at du har god tid til at stille kikkerten op og er stillestående, når du bruger den, da kikkerten er for tung at bære rundt. 
  • Opnå også et suverænt detaljeret billede med vores udsigtskikkerter

    Det er vigtigt at du overvejer både designet og den fysiske størrelse af din jagtkikkert i sammenhæng med forstørrelsen og linsens størrelse for, at du finder den helt rette jagtkikkert til dine næste eventyr.
    Udforsk vores outlet her, og find et godt tilbud på vores jagtkikkerter.