Vildt på bordet - Fasanschnitzel med Sommersalat
Bukkejagten står lige for døren, hvilket jo i manges tilfælde betyder, at der skal ryddes lidt ud i fryseren, så der er plads til sommerbukken.
Jeg gjorde det selv den anden dag ved at lave et par af efterårets fasaner til en herlig hverdagsret - Schnitzel med en lækker sommersalat som tilbehør.
Det tager ikke meget mere end 30 minutter at lave, og det smager fantastisk - især med en kold øl til.
Opskrift til 4 personer:
Fasanschnitzel:
- Brystfilletter fra 2 fasaner
- 2 æg
- Mel
- Rasp
- Salt og peber
Sommersalat:
- 8-10 kolde kartofler
- Agurk
- 1 rødløg
- 3-4 friske asparges
- 2 spsk. mayonnaise
- 2 spsk. grov sennep
- Citronsaft
Fremgangsmåde:
Fasanschnitzel:
Hver brystfillet deles på den lange side, så du får 2 lige store stykker af hver fillet. Stykkerne bankes herefter med en kødhammer, eller bagsiden af en kniv, så de bliver godt møre.
Bland mel og rasp, og tilføj salt og peber efter eget ønske. Vend herefter først kødet i æg, og derefter i mel-blandingen.
Schnitzlerne steges herefter på en varm pande med smør og olie i ca. 4 minutter på hver side. Herefter er de klar til servering.
Sommersalat:
De kolde kogte kartofler skæres ud i tern, som herefter vendes i en blanding af mayonnaise og grov sennep.
Resten af grøntsagerne skæres ud i tilpasse skiver og vendes sammen med kartoflerne. Smag herefter til med lidt salt, peber, og citronsaft.
God fornøjelse og velbekomme!
De bedste hilsner,
Rasmus