Riffeljagt - Anstandsjagt og pürschjagt

Riffeljagt er en jagtform, der findes i flere forskellige afskygninger og afviklinger. Her på Hunterspoint.dk vil vi forsøge at guide dig igennem to af de mest udbredte og anerkendte inden for riffeljagtformen - nemlig anstandsjagt og pürschjagt.

Anstandsjagt

Når man jæger bevæger sig ud på anstandsjagt handler det om, at man ude i vildmarken - i naturen - finder sig et jagtmæssigt godt område at placere sig - og så venter man. Og man venter lidt mere - og lidt mere - indtil byttedyret viser sig foran den ventende jæger.

Denne jagtform kræver - ligesom pürschjagten, som er beskrevet nedenfor - et stort kendskab til de dyr, man som jæger har sat kikkerten op efter og rettet sigtekornet imod. Det store kendskab skal gerne etableres gennem aktiv færden i det område, man ønsker at jage i. Kendskabet skal - for at jagtudbyttet i sidste ende bliver mest optimalt - gerne centreres omkring vildtets vaner, behov og aktivitet.

Det kræver en grundig forberedelse og afdækning af, i hvilke mønstre vildtet bevæger sig, og hvor vildtet oftest finder sin føde i naturen. Ud fra disse informationer - og ud fra jægerens ellers opbyggede viden om naturen og de dyr, vedkommende jager - kan jægeren dermed finde sin ideelle udgangsposition, sin anstand.

Det vigtigste i forhold til denne ideelle udgangsposition er at tage forbehold for vind og vejr, så man ikke afslører sig selv på sin anstand. Vildtet skal helst ikke notere sig noget med sine sanser, og derfor må man som jæger gøre en ihærdig indsats for at skjule sig bedst muligt.

Pürschjagt

At pürsche, som frit oversat til dansk kan betyde at forfølge, er grundformen i pürschjagt. Her pürscher, eller forfølger, jægeren sit bytte på baggrund af en masse specialiseret viden om det eksakte dyr, man jæger. Andetsteds ses pürschjagt også oversat til listejagt.

Men bevæger sig i praktisk forstand altid imod vinden for ikke at afsløre sine luftspor over for det potentielle byttedyr, man jæger. Desuden skal jægeren også bevæge sig langsomt ind på sit bytte, lige så for ikke at afsløre sin færd. Et dyrs sanser er naturligt meget skarpere og mere følsomme end menneskets ditto, og derfor skal man som jæger på pürschjagt bevæge sig i landskabet med intellekt og snusfornuft for at overliste sit bytte.

Netop det at overliste sit bytte - altså udmanøvrere byttedyret - kræver meget og nøje forberedelse. Det anbefales at indlede sin forberedelse, allerede før jagtsæsonen starter.

Denne forberedelse går blandt andet ud på at udforme særligt jagtstier i det område, man har tænkt sig at pürschjage i. På disse jagtstier - også kaldet pürschstier - skal man som jæger være enormt opmærksom på at observere på vildtets bevægelsesmønstre, aktiviteter og generelle adfærd, ligesom man som jæger skal registrere naturens udformning i området.

Disse forberedelser skal i sidste ende gerne munde ud i den bedst mulige chance for at skyde vildtet på en pürschjagt. En optimal forberedelse vil i langt højere grad end en mangelfuld forberedelse resultere i et bedre og mere omfangsrigt jagtudbytte.

De mest typiske tidspunkter at pürschjage på er enten lige efter solopgang eller lige før solnedgang. Det er netop her, vildtet er mest aktivt og derfor også mest sandsynligt at møde på sin jagtfærd.