Rådyr - Capreolus capreolus

Råvildtet i Danmark

Rådyret er den mindste, og mest udbredte hjorteart vi har herhjemme, den lever i alle afkroge af Danmark, med undtagelse af enkelte småøer. De fleste naturmennesker er formodentligt, stødt på det elegante lille dyr mange gange. Dette skyldes til dels, at råvildtet trives alle steder med gode græsningsmuligheder, samt mulighed for skjul, og derfor passer det danske landskab råvildtet, rigtigt fint.

Bestanden i Danmark har i mange år været i fremgang og indtil for ganske få år siden var dette stadig tilfældet. De sidste par år har det dog virket til at bestanden er stagneret, ja faktisk faldet i visse områder. Dette kan for eksempel ses på, antal af rådyr som bliver nedlagt årligt. I 2009 toppede råvildtet i Danmark, og udbyttet i denne jagtsæson var på 120.000 nedlagte rådyr, hvorimod der i 2017/18 sæsonen ”kun” blev nedlagt 97.000 dyr.

Dette er selvfølgelig et stort nyk i den forkerte retning, og det har fået mange til at gå i alarmberedskab for vores råvildt. Mange eksperter deler dog ikke denne holdning, og for nyligt talte jeg med en af landets førende eksperter på råvildt, Kim Lindgren, som mente at det var en helt naturlig tilbagegang, simpelthen fordi bestanden var blevet for stor.

Dette mener jeg personligt lyder meget logisk, og det er en naturlig regulering, som man også ser hos mange andre arter, f.eks. vildkaniner på Endelave som ofte rammes af en sygdom der nærmest udsletter bestanden, hvorefter der ikke går mere end et par år før øen vrimler med kaniner igen.  Altså kan man håbe at bestanden lander på et passende niveau, hvor dyrene er sunde og stærke, og ikke står for tæt.

Udseende og kendetegn

Rådyret er med en skulderhøjde på 65-90cm, en kropslængde på en meters penge, og en vægt på mellem 20 og 30 kg, Danmarks mindste hjorteart. Dyrene er forholdsvis nemme at kende fra de andre hjortearter i Danmark, og det eneste den på udseende kan forveksles med, er kronvildtet, som er mange gange større. Både dåvildt og sikavildt har, i større eller mindre omfang, hvide pletter på kroppen, hvilket hjælper til der ikke sker forvekslinger.

Af vigtige kendetegn hos råvildtet, nævnes disse

  • Spejlet: Dyrenes helt hvide haleparti
  • Sommerpelsen: I sommerperioden er råvildtets pels, rød og glat
  • Vinterpelsen: I efterår og vinter er råvildtets pels, tyk og grålig, og har desuden 2 hvide pletter på halsen
  • Opsatsen: Opsatsen er hannens, eller bukkens som det hedder, gevir. Geviret er småt og bliver sjældent større en dobbelt ørehøjde. Hunnerne (råer) har ikke gevir.

Levesteder og føde

Råvildtet lever over alt i Danmark og kan findes i nærmest alle biotoper, dog holder dyrene meget af arealer med åbne skove, dyrkede og udyrkede marker med små krat og tykninger, og i det hele taget biotoper som veksler mellem åbne områder og beplantninger. Ofte ses rådyret i læbælter og skovkanter.

Rådyret er planteæder, og bestemt ikke en kræsen en af slagsen. Dyrene spiser nemlig alt fra urtelignende plantearter og skud fra buske og træer, til korn, bær, svampe, og endda barken fra træer. Rådyret er drøvtygger og veksler derfor imellem at søge føde, og gå i skjul og tygge drøv. Denne rutine gentages flere gange dagligt, og på grund af rådyrenes relativt lille mavesæk, æder de gerne 5-10 gange på en dag.

Jagten på råvildt

For mange jægere er råvildtet et elsket stykke vildt, og jagten på dem er højt prioriteret, hvad enten det er bukkejagten på en tidlig forårsmorgen, eller jagt på hundyr en sneklædt december dag. Der er noget helt specielt ved at jage råvildt, da dyrene af en eller anden årsag ofte formår at dukke op ud af ingenting, og ligeså hurtigt kan være væk igen.

Råvildtet må både skydes med riffel, bue, og haglvåben, dog kun riffel og bue i bukkejagten fra maj til juli. Dette er med til, at faktisk alle jægere i Danmark, har muligheden for at gå på jagt efter råvildt, så længe det sker indenfor den angivne jagttid. Der skydes, i Danmark, omkring 100.000 stykker råvildt årligt.

Jagtider

Der er jagttid på råvildtet i 2 perioder over en sæson, der er bukkejagt, hvor kun handyrene (bukke) er jagtbare, og så er jagttid om efteråret hvor alt råvildt er jagtbart

  • Bukkejagt: maj-15.juli (i denne periode er kun bukke jagtbare)
  • Alle rådyr: oktober-31.januar (I denne periode er alle rådyr jagtbare)

Råvildtets biologi

Brunst (parringstid)

Råvildtet parrer sig midt på sommeren, ca. fra sidste uge i juli og et par uger ind i august. Denne parringsperiode kaldes brunsten.

Når råvildtet brunster, kan du være heldig at opleve en buk, som løber lige i hælene af en rå, imens han strækker tungen mod hendes bagparti. Dette gør bukken for at dufte og smage, om råen er klar til parring. Hvis råen er klar, hoppe bukken på ryggen af råen og parrer hende, dette kaldes at beslå.

En buk kan sagtens beslå flere forskellige råer, i løbet af brunsten, og ofte er det store og stærke bukke, der beslår flest råer. Dette er godt for den videre avl, da de stærke gener så går igen i flere lam.

Hver enkel rå er, som hovedregel kun i brunst i en dags tid, og derfor gælder det for bukken om at have et stort territorium, med mange forskellige råer, og så ellers om at være klar når de brunster, for at få sine gener spredt til så mange lam som muligt.

Forlænget drægtighed

En af de allermest fascinerende ting ved råvildtet, er deres tilpasningsevne, herunder især den forlængede drægtighed. Forlænget drægtighed betyder at råen efter parring, sætter det befrugtede æg i en form for hvilestadie. Her kan råen, alt efter forholdene det givne år, holde ægget i hvile helt frem til januar, før hun sætter udviklingen af fosteret i gang. På denne måde kan råen altså bestemme hvornår fostrets udvikling skal starte.

Dette er godt på flere måder, for det første giver det råen mulighed for at komme i en god foderstand inden fostret begynder at tage af energien. Derudover gør det også at perioden om foråret, hvor lammene bliver sat, er mere spredt. Dette er godt hvis f.eks. det tidlige forår er meget koldt, eller der kommer sent sne, som vi før har set det. I et sådant tilfælde vil mange af de lam, som er kommet til verden, dø, og derfor er det godt at ikke alle lam kommer til verden i den samme periode.

For at sætte scenariet med lammene lidt enkelt op, så kan man sige at brunsten vare ca. 3 uger, og derfor skulle alle lam også komme til verden indenfor et spænd på 3 uger. Tilfældet i Danmark er at de tidligste lam ofte spottes i april måned, og de seneste hen i juni måned, altså et noget længere spænd end de 3 uger. Dette skyldes ene og alene råernes forlænget drægtighed.

Råvildtet er desuden det eneste hjortevildt i Danmark, med forlænget drægtighed

Rålam

Rådyrenes unger hedder lam, disse fødes som nævnt april, maj og juni, med hovedparten i maj måned. Lammene fødes ofte i korn – og græsmarker, eller i små krat og tykninger. De fleste råer får 2 lam, men også 1 og 3 er helt normalt. Der fødes angiveligt mere end 100.000 lam hvert forår

Råen efterlader i starten sine lam, i op til flere timer ad gange, og det sker derfor ofte at jægere og naturbrugere finder lam, som virker forladte. I en sådan situation skal du ikke røre ved lammet, men blot nyde synet, og så ellers bevæge dig stille væk derfra, råen er nemlig helt sikkert i nærheden, og kommer tilbage for at die lammet, når der er brug for det.Når lammet er nogle uger gammelt, vil det begynde at følge moderen rundt så godt det kan.

Er du heldig kan du nogle gange høre lammets kalden efter råen, dette lyder som den piben, man kan få ud af at puste til et græsstrå imellem håndfladerne. 

Lammene bliver født med hvide rødlig pels og hvide prikker, dette fungere som camouflage, da de hvide prikker ligner solens stråler i en skovbund. Desuden er rålam født uden at afgive lugt, og rovdyrene kan altså på den måde ikke få fært af lammet

Opsatsen

Opsatsen som råbukkens gevir hedder, er ikke så store som på de andre hjortearter, og bliver sjældent mere end dobbelt så høj som råbukkens øre, deraf udtrykket ”dobbelt ørehøjde” som beskriver en god buk.

Bukkens opsats ryger af hvert og gror så ud på ny. Bukkene smider deres opsatser fra oktober til december, og sætter gang i vækst af den nye opsats med det samme. Man siger at bukken ”sætter op” i perioden hvor opsatsen gror.

Mens bukke sætter op hen over vinteren, er opsatsen dækket af et lag lodden hud, som kaldes bast. Når foråret kommer og bukken er færdig med at sætte op, så tørre basten ind, og begynder at klø, dette sætter bukken i gang med at feje basten af, ved at gnubbe sin opsats op ad træer og buske, indtil basten er væk, og opsatsen fremstår som man kender det fra trofæer.

Selv når basten er væk, fortsætter bukken med at feje, dette gør den for at markerer sit territorium

Råvildtets adfærd

Råvildtet er mest aktive omkring solopgang og igen ved solnedgang, men kan sagtens opleves både midt på dagen og om natten. Dette skyldes at de er drøvtyggere med små maver, og derfor skal de ud og spise flere gange om dagen.

Råvildtet bevæger sig gerne på helt bestemte ruter og stier, også kaldet veksler. Disse bliver hurtigt trampet så meget ned, at de er nemme at få øje på, og derved kan du hurtigt få overblik over steder, hvor chancerne for råvildt er gode.

Råvildtet er, modsat de andre danske hjortearter, ikke et flokdyr, og opleves derfor ofte alene, eller i små familier. Dog samles råvildtet gerne i flokke om vinteren, især hvis det er en kold en af slagsen. Disse flokke kaldes spring.

Mere om råvildt ? 

Er du blevet nysgerrig på flere emner om råvildt ? Så ser her, vi har nemlig artikler om bukkejagten, med info om afskydningsplaner, medaljebukke osv. Og også om de forskellige råvildtsygdomme du som jæger kan støde på når du har skudt råvildt. God læselyst 

Knæk og Bræk

Rasmus Nielsen

 


Skriv en kommentar

Vær venligst opmærksom på at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.