Kristian er mårhundereguleringsjæger: “Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har nedlagt”
Kristian Slyk fra Aalborg har siden 2011 bekæmpet og jagtet mårhunde i den danske natur. Han har utallige gange været kaldt ud til steder, og mindst lige så mange gange mårhundeforekomsten har været en nitte, har der været gevinst.
Den kan æde små harekillinger, fugleunger og sågar går der historier om en mårhund, der på bestialsk vis bed sig fast i et rålam og først gav slip, da en jæger kom lammet til undsætning.
Mårhunden er et terroriserende dyr i den danske natur. Planter, små dyr og hele økosystemer påvirkes negativt af dens altødelæggende og -ædende vaner. Mårhunden er altså et hyppigt jagtobjekt blandt danskere jægere, og ude i den danske natur ønsker man for alt i verden at komme rovdyrets ødelæggende og destruktive adfærd til livs.
Nedkæmpning af mårhunden i naturen
Mårhundeproblemet er altså derfor af en seriøs karakter, og danske jægere i hobetal gør en aktiv indsats for at nedkæmpe rovdyret. Til at nedkæmpe mårhunden forklarer Kristian Slyk, at man kan anvende to metoder, som fungerer på hver sin måde - men med samme formål. Det hele starter dog oftest med en henvendelse fra en privatperson, der har spottet en potentiel mårhund i sit lokalområde.
“Derfra er der to muligheder - man kan oprette en bait plads, en decideret foderplads, eller sætte en fælde op. På foderpladsen skal man sørge for, at der er foder hele tiden, for hvis der mangler foder i et par dage, holder de op med at komme,” siger mårhundereguleringsjægeren, der samtidig anbefaler at anvende katte- og hundepiller som madding.
Ingen specifikke krav til udstyret
Når Kristian Slyk bevæger sig ud på mårhundejagt, har han selvsagt sit udstyr i orden. Der stilles dog ingen store eller vidtrækkende krav til det udstyr, man jager mårhunde med. Blot nytter det ikke at anvende et jagtgevær på en bait plads.
“Hvis det er sådan, du har oprettet en bait plads, er det en riffel, man bruger, for du skal have en afstand hen til bait pladsen på i hvert fald 50 meter. Det vil sige, at jagtgeværet ikke duer, for dens rækkevidde er ikke lang nok,” siger Kristian Slyk.
Foto: Kristian Slyk
Han fortæller videre, at lys også er en nødvendighed på riflen - uanset om man så som jæger ønsker at bruge grønt, rødt eller klart lys. Det er blot en smagssag, konstaterer han:
“Jeg sværger selv personligt til grønt lys, men man kan ikke sige, at det ene virker, og det andet ikke gør. Nogen siger, at grønt lys er det bedste - andre mener, at det er klart eller rødt.”
Målrettet indsats igennem otte år
I 2011 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund vedrørende bekæmpelse af mårhunden. Kristian Slyk blev selvsamme år en del af et særligt korps, udpeget af netop Danmarks Jægerforbund, der skulle bistå organisationen i bekæmpelsen af den invasive mårhund.
Ambitionen var at udrydde mårhunden helt og aldeles fra dansk territorium ved udgangen af 2015, men ifølge Miljøstyrelsens antagelse fra slutningen af 2018 huser den danske natur flere end 5.000 mårhunde - og det tal er med garanti større den dag i dag.
“Man har været ved at kigge på, at i 2021 vil man formentlig skyde flere mårhunde, end man skyder ræve i Danmark,” konstaterer Kristian Slyk indledningsvist, da han skal forklare omfanget af mårhundeproblemet i Danmark. Og i jagtsæsonen 2018/19 er der hidtil blevet nedlagt omtrent 30.000 ræve på dansk jord.
Siden sin debut som mårhundereguleringsjæger for otte år siden, har Kristian Slyk aktivt været på udkig efter det grævling-lignende rovdyr - men han erindrer ikke, hvor mange han har nedlagt siden dengang.
“Nej, det bliver rent gætteri. Jeg har ikke tal på hvor mange mårhunde, jeg har nedlagt,” må Kristian Slyk sande afslutningsvis, da han bliver forelagt forespørgslen.