Daniel har tre foderpladser: “Kampen mod mårhunden er tabt”

Daniel Sindersen har i det seneste år været en flittig reguleringsjæger af mårhunde, og han har siden august dræbt femten af slagsen. Imidlertid mener han, at opgøret mod de altædende og ødelæggende mårhunde er tabt, hvilket kan få konsekvenser for den danske natur. 

Med fingeren på aftrækkeren og mårhunden på sigtekornet er skadedyret inden for rækkevidde af Daniel Sindersens riffel. Han har gjort det før - skudt en mårhund - og kommer helt sikkert til at gøre det igen. Mårhunden er kommet som en uønsket gæst i den danske natur, og den danske jægerstand har derfor ikke tænkt sig at udvise gæstfrihed. 

Mårhunden er et skadedyr, som forårsager alvorlige og seriøse problemer i Danmarks dyre- og planteliv. Og som så mange andre jægere har Daniel Sindersen ikke tænkt sig at bukke under for mårhundens grådige og altædende adfærd - selvom kampen er hård og til tider uoverskuelig. 

“Umiddelbart mener jeg jo, at kampen er tabt - vi kan ikke udrydde mårhunden.. Men vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at prøve at redde hvad vi kan. Jeg arbejder alt, hvad jeg kan for at skyde mårhunde,” siger den erfarne jæger til Hunterspoint.dk. 

Daniel Sindersen har siden foråret 2018 arbejdet aktivt og progressivt med at begrænse og udrydde mårhundebestanden i den danske natur, og da han i august samme år skød sin første mårhund, blev det starten på en heftig jagt efter det terroriserende skadedyr. En jagt der hidtil har kastet 15 mårhunde af sig.

Foderplads og regulering

Det er som jæger af mårhunde en vigtig erhvervelse at anskaffe og anlægge sig en foderplads til at lokke mårhunde med. Foderpladsen er et effektivt lokkemiddel til de glubske mårhunde, der - ifølge en rapport fra 2010 fra Miljøministeret og Skov- og Naturstyrelsen - spiser alt fra insekter over frugter og planter til små pattedyr og padder. 

På foderpladserne er det ifølge Danmarks Jægerforbund mest almindeligt at maddingen består af rådyrmaver, slagteaffald, ådsler, ost og hundepiller. Reguleringen af mårhundene foretages herefter ved skydning på de forberedte og hertil indrettede foderpladser. 

Foto: Daniel Sindersen

Daniel Sindersen, der i øjeblikket råder over tre aktive foderpladser, er grundlæggende enig i disse udlægninger, men han konstaterer samtidig, at Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har foretaget indskrænkninger, der gør det væsentligt sværere at være mårhundejæger.

“Sidste skud på stammen er, at det kræver tilladelse at fodre med ost samt trafikdræbt vildt, hvilket er noget af det mest effektive til foderpladserne. Af den grund fodrer jeg kun med hundefoder, men det er desværre en dyr løsning,” siger Daniel Sindersen. 

Danmarks (måske) mest eftersøgte skadedyr

Der er næsten ikke noget skadedyr, der i jægerkredse står højere på listen over byttemål end mårhunden, der i disse tider er på mange - hvis ikke alle - jægeres læber. Dyret, der er en invasiv art, har spredt sig som en steppebrand ud over det danske landskab og truer med at udrydde store dele af den danske naturs plante- og dyreliv. 

Der er fra store organisationer som Danmarks Jægerforbund og Miljøministeret iværksat store operationer med det ene formål at udrydde mårhunden fra dansk grund. Eksempelvis blev der i november udloddet en større pengepulje, som jægere kunne tage del i for at dække nogle af deres udstyrsudgifter i forbindelse med mårhundejagten. 

Tilbage ved foderpladsen har Daniel Sindersen nu taget sit endelige sigte på den uønskede mårhund. Skadedyrets destruktive adfærd har imidlertid blot bidraget til dens voksende upopularitet blandt danske jægere, og det er derfor med god samvittighed, at Daniel Sindersen effektivt affyrer geværet mod den sagesløse mårhund - og dermed føjer nok en offer til opgørelsen over nedlagte mårhunde.