NDJ Soundbreaker - Revolutionerende lyddæmper
NDJ SOUNDBREAKER er kendetegnet ved
- Ultralet – vejer kun 198 gram
- Suveræn lyddæmpning – dæmpning på 34 dB
- Suveræn rekyldæmpning – reducerer rekylen med 60 pct.
- Organisk form – passer godt ind i geværets udseende
- Integreret varmeskjold
- Selvrensende
- Fremstillet i titanium i ét eneste stykke
- Patenteret
- Kan leveres med eget navn, logo/våbenskjold, som fremstår i relief
- Dansk produceret af Niels Due Jensen, Ormstrup Gods
Historien bag
Siden jeg som barn var med min far på jagt har jeg været fascineret af naturen, vildtet, vildtplejen og jagten.
Som udlært maskinarbejder og senere som maskiningeniør har jeg også haft en naturlig interesse for velfungerende våben.
Jeg nyder synet af en smukt formgivet jagtriffel, men det generer mit øje, når den traditionelle rørformede lyddæmper er monteret. Og så er den ofte tung og hæmmer våbnets håndterbarhed.
Jeg besluttede mig derfor for at udvikle en ultralet lyddæmper med en organisk facon, der passer bedre ind i de former som kendetegner en jagtriffel.
Men var det teknisk muligt?
Det spørgsmål drøftede jeg med min gode ven Thomas Lund, DANSK TEKNOLOGI, som har udviklet en lang række banebrydende produkter. Vi troede begge, at det var muligt, hvis vi forenede vore erfaringer fra et langt liv med produktudvikling. Jeg fra min tid som koncernchef for GRUNDFOS, hvor jeg også var ansvarlig for teknologiudvikling, og Thomas fra mere end 950 udviklingsprojekter igennem 40 år.
Rigtig mange koncepter har været konstrueret og afprøvet, før vi nåede frem til NDJ SOUNDBREAKER, som er kendetegnet ved et enestående gunstigt forhold mellem vægt og lyddæmpning.
Fremstillingen sker på min egen avancerede 3D metalprinter fra den tyske virksomhed SLM.
Konstruktiv opbygning af lyddæmperen
NDJ SOUNDBREAKER er opbygget med syv dæmpningskamre, hvor skillevæggene mellem kamrene har en buet form, som det kan ses på nedenstående snittegning.
Den buede form bevirker, at den fremadrettede trykbølge fra krudtladningen bliver vendt til en bagudrettet bølge, der interfererer med den efterfølgende fremadrettede luftstrøm.
Herved opnås, at både lyddæmpning og rekyldæmpning bliver usædvanligt effektiv.
Alle funktionelle dele af lyddæmperen er sammenhængende, da den er fremstillet i ét eneste stykke. Det gør, at de enkelte funktionelle dele kan understøtte hinanden styrkemæssigt.
Dette kombineret med titaniums enestående forhold mellem styrke og vægtfylde forklarer, hvorfor NDJ SOUNDBREAKER giver en suveræn dæmpning af både lyd og rekyl samtidig med en ultralav vægt.
Lyddæmperen har integreret varmeskjold, så overfladen er berøringssikker selv efter adskillige skud i tæt rækkefølge
Tekniske data for model M300
Kaliber | Kal. 0.30 |
Vægt | 198 gram |
Materiale | Titanium |
Samlet længde | 220 mm |
Forlængelse af løbet | 170 mm |
Gevind | M15 x 1 |
Løbsdiameter | Max. 18 mm |
Rekyldæmpning | 60% |
Lyddæmpning | 34 dB** |
Lydtryk | 139 dB** |
** Information on sound measuring:
- Microphones placed 15 cm in horizontal distance from shooters ears
- Ammunition: 30-06 Springfield 150 gr. FMJ
- Measuring equipment used: Brüel & Kjær system, designed for Impulse Noise Evaluation for Gun Noise
- Sampling rate of 260.000 samples pr. second.
- Performed according to standard: MIL-std-1474 (military standard for measuring suppressed firearm sound pressure
Vil du vide mere om NDJ Soundbreaker og have besked når den udkommer, så tilmeld dig nedenfor