Mårhunden har fået overtaget: Specialkonsulent fremlægger ny reguleringsstrategi

Mårhunden er jagtet vildt i den danske natur, hvor foderpladser, natkikkerter og målrettede kampagner er sat i søen for at komme skadedyret til livs. Mariann Chriel fra Miljøstyrelsen forklarer dog , at mårhundeproblemet formentlig aldrig kan fjernes, men kun begrænses.

Aktuelt er dansk natur- og dyreliv under pres fra mårhundens indtog på særligt jysk territorium. Skadedyret, der ikke oprindeligt har hjemme i Danmark, har ikke mange venner i jægerkredse herhjemme.

Målrettede udryddelseskampagner og økonomiske tilskud til natkikkerter og foderpladser er iblandt flere af Miljøstyrelsens tiltag for at stoppe mårhundens fortsatte udbredelse i Danmark. Imidlertid har Miljøstyrelsen også erkendt sit umiddelbare nederlag til mårhunden, hvorfor institutionen nu har omlagt sine tilgangsmetoder til den aktuelle problematik.

Som vi tidligere har omtalt på Hunterspoint.dk er mårhundesituationen dog så kritisk på nuværende tidspunkt, at mange jægere har mistet grebet om reguleringen af de hyppigt ynglende mårhunde.

Også i Miljøstyrelsen er man opmærksomme på - og ikke mindst bekymrede for - udviklingen i bestanden af mårhunde i den danske natur. Det forklarer specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Mariann Chriel.

"Miljøstyrelsen fik foretaget en analyse af de mårhunde, der blev nedlagt i 2017. Denne undersøgelse viste, at bestanden ville stige, medmindre man nedlagde 75 procent af bestanden årligt," siger Mariann Chriel.

Foderplads etableret i trekantsområdet i Jylland. En grævling undersøger nysgerrigt området. Foto: Mikkel Sørensen, Mårhund Trekanten
Foderplads etableret i trekantsområdet i Jylland - en grævling undersøger nysgerrigt området. Foto: Mikkel Sørensen, Mårhund Trekanten

"Det er derfor forventet, at vi ser en stigende bestand, da afskydningstallene ikke er i nærheden af dette. Vi tror derfor ikke, det vil være muligt at udrydde mårhunden i Jylland, men vi håber fortsat, at vi kan øge afskydningen og bremse bestandsudviklingen," siger hun.

Vidensdeling skal engagere flere jægere

Mens Mariann Chriel ikke tror på, at mårhunden kan udryddes i den jyske natur, har Miljøstyrelsen forberedt en ny strategi for at indlemme mårhundebestanden bedst muligt.

"Med den viden vi havde i 2010, var alle enige om, at det var det rigtige, vi gjorde. Set i dagens lys skulle vi havde engageret jægerne på et tidligere tidspunkt," siger Mariann Chriel.

"Med de erfaringer om bekæmpelsesmetoder, der anvendes i dag, er det et stykke håndværk, som det tager tid at lære. Derfor er vores strategi i dag at fokusere på vidensdeling, så jægerne bliver engagerede og mere effektive i bekæmpelsen," uddyber Miljøstyrelsens specialkonsulent.

Målrettet plan mod at beskytte Fyn og Sjælland

Den jyske natur er, grundet dens umiddelbare tilgængelighed og nærhed med den tyske geografi, det område, der er mest påvirket af mårhundens hærgen og terrorisering. Både dyre- og planteliv befinder sig i en risikozone, hvor mårhunden med dens eksistens og tilstedeværelse truer med udryddelse.

Idet mårhunden efterhånden er blevet spottet i alle egne af og kommuner i Jylland, frygter Miljøstyrelsen, at mårhundens næste aktion bliver at indtage de fynske og sjællandske skove.

Mårhunden besidder nemlig evnerne til at svømme - også over længere distancer. Mariann Chriel pointerer derfor også, at man fra Miljøstyrelsens side vil forsøge at engagere jægere i beskyttelsen af øerne øst for Lillebælt.

"Så mårhunden får en svær tid, men om det er nok, må vi se. Fokus er på de naturfølsomme områder og områderne op langs med Lillebælt for at beskytte øerne mod, at mårhunden kan etablere sig der," siger Mariann Chriel.

Opgør med de traditionsbundne jægere

Mariann Chriel fortæller endvidere, at hun oplever danske jægere som traditionsbundne, og derfor kan netop flere jægere have svært ved at omstille sig til at betragte mårhunden som et ødelæggende og eftersøgt byttedyr i den danske natur.

“Mange opfatter endnu ikke mårhunden som et problem - det er mest de jægere, der ikke er involveret direkte i bekæmpelsen. Jeg oplever, at der sker en ændring nu og der sker rigtig meget videndeling og oplæring i metoderne,” siger Mariann Chriel.